Privatliv
Gurmet Au Fridge er et privat system til et lille antal inviterede husstande. Her står, hvad vi gemmer, hvor det ligger, hvad der sendes videre, og hvordan du får det slettet.
Gælder for gurmetaufreezer.dk, webappen og apperne til iPhone, iPad, Apple Watch og Android. Senest opdateret 23. oktober 2026.
Hvem står bag
Gurmet Au Fridge drives af BuschCode (Henrik Busch), Danmark, som er dataansvarlig. Du kan altid skrive til os via supportsiden.
Hvad vi gemmer
| Oplysning | Hvorfor |
|---|---|
| Navn, brugernavn og adgangskode (kun som et hash, aldrig i klartekst) | For at du kan logge ind, og så de andre i husstanden kan se, hvem der gjorde hvad. |
| To-trins-login og personlige nøgler (fx til Siri), hvis du slår dem til | Ekstra sikkerhed på din konto. |
| Husstandens data: varer, placeringer, opskrifter, menuplaner, indkøbslister, historik og karakterer | Det er selve systemet. |
| Hjemmets steder med adresse eller koordinater, hvis I skriver dem | Vejrudsigten og elprisen for det sted, I laver mad. |
| Enheder: navn (fx «iPhone»), hvornår de sidst var i brug, og en enhedsnøgle | Så hjemmets admin kan se og spærre enheder, og så kun inviterede enheder kommer ind. |
| Login-log: tidspunkt, IP-adresse, land og om det lykkedes | Sikkerhed – fx at opdage og blokere forsøg på at gætte adgangskoder. |
| Forbrug af AI: tidspunkt, funktion, antal ord og pris | Så husstanden kan se og begrænse, hvad det koster. |
Appen gemmer en kopi af husstandens data på enheden, så den virker uden net. Kopien slettes, når du vælger at logge ud og slette data på enheden.
Cookies: webappen bruger én nødvendig cookie, der holder dig logget ind. Denne side bruger ingen cookies og ingen statistik- eller reklameværktøjer.
Hvor data ligger
Alt gemmes i en database på vores egen server i Danmark. Hvert hjem har sine egne data, og de blandes aldrig med andres. Supporten kan kun se et hjems data, hvis hjemmets admin selv åbner en tidsbegrænset adgang, og hvert besøg står i hjemmets log.
Hvad der sendes videre – og til hvem
| Tjeneste | Hvad der sendes | Hvornår |
|---|---|---|
| Yr / Meteorologisk institutt (Norge) | Koordinaterne for hjemmets steder | Vejrudsigten til ugen |
| Energinet (Danmark) | Prisområdet (DK1 eller DK2) | Elpriserne, hvis husstanden slår dem til |
| Danmarks Adresser (DAWA) | Den adresse, du søger efter | Når du søger en adresse til et sted |
| Open Food Facts og lignende produktdatabaser | Stregkoden | Når en ukendt vare scannes |
| Apple og Google (push) | En anonym adresse til enheden og beskedens tekst | Påmindelser, hvis du slår dem til |
| Den sprogmodel, husstanden har valgt | Se næste afsnit | Kun hvis AI er slået til |
Kunstig intelligens
AI er slået fra, til husstanden selv vælger en udbyder – Anthropic (Claude), Google (Gemini), Mistral, Groq, OpenAI eller en model, der kører på jeres egen maskine. Uden AI virker alt stadig; man vælger bare selv.
Når AI bruges, sendes kun det, svaret kræver:
- dit spørgsmål og de seneste beskeder i samtalen, og de varenavne, mængder, placeringer og datoer, der skal til for at svare
- ved menuforslag: datoer, vejret som tekst, de seneste måneders retter og opskrifternes navne
- ved import af en opskrift: teksten fra websiden eller PDF'en
- ved forslag til navne og koblinger: varenavnene
Det sendes aldrig: brugernavne og navne, e-mail, adgangskoder, nøgler, adresse og koordinater – eller andre hjems data. Skriver du selv personlige oplysninger i en besked til assistenten, kommer de med i den besked.
Hver udbyder behandler data efter sine egne vilkår. Husstanden bruger sin egen aftale og nøgle hos udbyderen.
Anmodninger om adgang og henvendelser
Når du skriver til os via formularen, gemmer vi navn, e-mail, husstand, platform, din besked og den IP-adresse, den kom fra (mod misbrug). Vi bruger det kun til at svare dig. En henvendelse slettes senest 180 dage efter, at den er besvaret, og senest et år efter, at den kom ind.
Hvor længe vi gemmer
- Din konto gemmes, til du sletter den – eller hjemmets admin sletter hjemmet.
- Husstandens data gemmes, til hjemmet slettes.
- Backups: serveren tager jævnligt en backup af hele databasen og beholder kun de seneste. En slettet konto forsvinder derfor også fra backupperne, efterhånden som de udskiftes. Når et hjem slettes, gemmes én backup af hjemmet for sig, så en sletning ved en fejl kan rettes; den slettes senest 90 dage efter.
- Logfiler med IP-adresser opbevares i en begrænset periode til drift og sikkerhed.
Dine rettigheder
Du har ret til at se, rette og få slettet dine oplysninger, til at få dem udleveret (hjemmets data kan hentes som regneark i appen under Administration › Data), og til at gøre indsigelse. Skriv via supportsiden.
Du kan slette din konto selv i appen – se Slet din konto.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.